Vi vil gerne være med til at fejre barnets fødselsdag her i Askehuset. Vi fejrer barnet til vores samling. Der bliver sunget fødselsdagssang og råbt højt HURRA!

I er velkomne til at medbringe lidt sundt, som barnet selv kan dele ud til alle sine kammerater. Gerne serveret i kurve eller en let skål så fødselsdagsbarnet selv kan magte at bære det rundt til alle. Forældre er også velkomne til at deltage.

Forslag til mad:

Boller, pølsehorn, Pizzasnegle, frugt, frugtkagekone/mand eller tørret frugt eller lignende. 

Vi drikker vand til det medbragte mad.

Af hensyn til planlægningen i huset skal I aftale hvordan og hvornår I vil fejre jeres barns fødselsdag med en voksen senest en uge før.

Desværre er det ikke muligt for os at tilbyde at komme hjem til fødselsdage, derfor har I som forældre mulighed for at inviterer hjem til fødselsdag, men invitationerne uddeles kun privat. Dette gøres, da vi ønsker et godt, socialt børnemiljø og arbejder med ”Fri for mobberi”. Vær derfor med til at forebygge mobning og inviter enten alle pigerne, eller drengene eller hele gruppen med hjem. På forhånd tak!

Tal evt. med personalet inden I deler invitationer ud. Adresselister kan findes på DayCare.

Disse retningslinjer er lavet i samarbejde med forældrerådet i Askehuset.