Forældrene har vedtaget, at vi skal have en ”madkasseordning” hos os. Det vil sige, at dit barn skal have madpakke med i børnehave.
(Der er afstemning hvert andet år).

Morgenmad:
De børn, der møder inden kl. 7.30 har mulighed for at spise morgenmad i børnehaven.
Der kan vælges mellem havregryn med mælk, havregrød, rugbrød eller groft knækbrød med smør, ost eller syltetøj. Der drikkes mælk til morgenmaden.
En stor del af vores indkøb er økologiske.

Formiddagsmad:
Fra kl. 8.45 er der mulighed for at spise lidt fra sin madpakke.

Frokost:

  • Vi spiser frokost ca. 11.30 i de to grupper.

  • Vi forventer, at dit barn har en sund, nærende og varieret madpakke med.

  • Vi forventer, at madpakken kun indeholder madder, som dit barn må spise i vilkårlig rækkefølge.

  • Vi forventer, at dit barn har en drikkedunk med vand med.

  • Vi vil gerne, at du overvejer hvad du putter i dit barns madpakke, hvor mange lækkerier skal der i? Vi ser helst ikke Danone yoghurt, mælkesnitter o.lign.

Frugt:
Kl. ca. 14.00 spiser vi frugt – ude eller inde.
Frugten består af forskellige frugter og grønsager indkøbt over forældrenes frugtordning, som du skal betale 300,-kr. til hvert halve år.
Der indkøbes helst danske varer – også gerne økologiske varer.

Til frugten serveres "rugbrødsknasere", rugbrød med smør, eller boller fra forældrenes ”bageklub”.

Børnene drikker vand til frugten.